LYD PÅ 📣😍 COOKIE DOUGH BROWNIE 🔥😱 En fyldig brownie nederst, et lækkert lag rå cookiedej med Toblerone og blød chokoladeganache øverst 🥰
Opskriften får du lige herunder, så husk at gemme opslaget 🤎
✨ OPSKRIFT - KAGE TIL 8-10 PERSONER ✨
Ingredienser:
Brownie:
200 g smør
200 g mørk chokolade, hakket
170 g sukker
2 æg
2 spsk kakao
2 tsk vaniljesukker
150 g hvedemel
Cookiedej:
100 g blødt smør
80 g sukker
80 g brun farin
1/2 dl mælk
1 tsk vaniljesukker
170 g hvedemel
100 g Toblerone, hakket
Chokoladeganache:
200 g mørk chokolade, hakket
2 dl piskefløde
Sådan gør du:
Du skal starte med at bage brownien. Kom smør og hakket chokolade i en gryde og smelt sammen. Stil til side. Kom sukker og æg i en skål, pisk godt sammen, til det er lyst og luftigt. Tilsæt den smeltede chokolade/smør-blanding og pisk sammen. Tilsæt kakao, vaniljesukker og hvedemel. Rør dejen sammen. Fordel dejen i en bradepande (ca. 20x25 cm) beklædt med bagepapir. Bag ved 180 grader varmluft i 15-20 minutter, til kagen er færdigbagt. Lad kagen blive i formen og køle af.
Mens kagen køler af, kan du lave cookiedejen, der skal ovenpå. Kom blødt smør, sukker, brun farin, vaniljesukker og mælk i en skål. Pisk sammen. Tilsæt hvedemel og hakket Toblerone. Rør dejen sammen. Fordel kagedejen ovenpå i et jævnt lag.
Så er det sidste etape: Chokoladeganache 😍 Kom hakket chokolade i en skål. Kom piskefløden i en gryde og varm op. Det skal lige op at nå kogepunktet. Tag gryden af varmen og hæld fløden over chokoladen. Lad det står i et par minutter. Rør herefter sammen til en glat, lækker chokoladeganache. Fordel over cookiedejen. Stil kagen på køl i minimum et par timer. Når ganachen har sat sig, er kagen klar til servering 😍
❣️Kagen kan sagtens bages dagen i forvejen. Jeg dækker den blot til og sætter den på køl❣️
#chololadekage #brownie #cookiedough #cakewomandk #kollegakage #kageinspiration #chokoladeganache #aarhus #nemkage #sommer2024 #weekendhygge ...